top of page

Proteiner

Hvad består proteiner af?

Proteiner er kædeformede biologiske makromolekyler opbygget af aminosyrer, sammenkoblede med peptidbindinger mellem en aminosyres carboxylgruppe og aminogruppen i den følgende aminosyre. Længden af polypeptidkæzderne i proteinerne varierer stærkt, og der kan være fra 50-100 til adskillige tusinde aminosyrer.

 

Der indgår 20 forskellige aminosyrer i proteinerne. Proteiners molekylevægt varierer fra nogle få tusinde til flere millioner. Proteiner er centrale byggesten i alle organismer, og udfører livsnødvendige funktioner som fx enzymer, hormoner og strukturproteiner. Betegnelsen protein blev introduceret i 1838 af den svenske kemiker J.J. Berzelius.

Proteinet spiller en stor rolle i forhold til hvordan din krop fungerer. Måden hvorpå du oplagrer energi, bygger muskelmasse, og dannelsen af dine celler foregår alle med proteinet som katalyst, og din kost er derfor afhængig af proteiner i din ernæring. Proteinet er et bindeled i opbygningen og vedligeholdelsen af din krop, og skal derfor være tilstede i en balanceret kost. Ordet protein dækker dog over en bred vifte af forskellige former for protein som alle har en bestemt funktion.

Kravet om at proteinet skal indgå i din diæt bliver ofte henvist til den gamle læresætning, om at man skal spise for at vokse sig stor og stærk. Proteinet bliver derfor henlagt til en forfejlet opfattelse at det kun henvender sig til opbyggelse af muskelmasse, hvilket kun er én del af hvad protein udretter for din krop. Der er mange forskellige proteiner involveret, iblandt dem er aktin, troponin og tropomyosin.

At du kan se, høre og føle dig frem er også proteins fortjeneste. Når din hjerne sender og modtager beskeder fra dine sanser foregår det i gennem neurotransmittere, som er dannet af proteiner. Meget af det protein vi indtager igennem kosten bliver brugt til at producere enzymer som alle har forskellige opgaver i driften af din krop, fra at nedbryde din mad og udløse energi til at få dig igennem dagen, til opbyggelsen af nye celler, dannelse af muskelmasse, og reparation af skadede celler.

Madprodukter som fisk, kød og mælk indeholder alle de 9 aminosyrer som er essentielle for kroppen, og betegnes derfor som ”komplette” protein-kilder.

Plante-proteiner, som bønner og linser, indeholder forskellige former for aminosyrer, så vegetarer skal sikre sig at deres behov er dækket af forskellige grøntsager. Soya-bønner er dog en vegetar mulighed som vil dække alle ens behov.

download (3).jpg
00.png
11.jpg
bottom of page